Med borgeren i fokus

Der er en række grunde til, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har prioriteret at udvikle opskrifter på mad til borgere med tygge-synke-problemer. For det første er målet, at ældre med tygge-synke-problemer tilbydes de samme valgmuligheder, som borgere uden tygge-synke-problemer har. Det vil sige – er der f.eks. paneret flæsk eller fiskefilet på menuen, er målet, at dette tilbydes alle borgere; også borgere med forskellige grader af tygge-synke-problemer. Dette er ud fra betragtningen om, at det ikke er hensigtsmæssigt at få serveret mad, der skiller sig væsentligt ud fra den mad øvrige borgere tilbydes. Hvis der f.eks. dufter af flæskesteg og rødkål i hele huset, kan det være en skuffelse at få serveret anden mad blot fordi man har problemer med at tygge og synke. At få tilbudt særlig mad på grund af en funktionsnedsættelse kan også give anledning til en følelse af at blive udelukket fra fællesskabet.

Udgangspunktet for hvilken graduering af konsistensen af mad og drikke, der tilbydes er altid en grundig vurdering af tygge-synke-funktionen hos den enkelte borger.

Næringsindhold i konsistensjusteret mad og drikke

Da borgere med tygge-synke-problemer har særlig stor ernæringsrisiko, er fundamentet for tygge-synke-venlig mad og drikke den særlige kostform: Kost til småtspisende. Denne kostform består af 5-8 energirige måltider og tilbydes bl.a. ældre, som har tabt sig eller som har lille appetit. Næringsstofindholdet i konsistensjusteret mad og drikke skal svare til kost til småtspisende.

Konsistensjusteret mad

Mad med modificeret konsistens gives til borgere med tygge-synke-problemer for at undgå fejlsynkning samt sikre et tilstrækkeligt indtag af næring. Den enkelte borgers behov for konsistensjusteret mad afhænger af en individuel vurdering.

Mad med modificeret konsistens er en særlig form for Kost til småtspisende beregnet til mennesker med nedsat tygge-synke-evne. Tygge-synke-venlig mad har en blødere konsistens end Kost til småtspisende og inddeles i forskellige gradueringer – afhængig af den enkeltes behov og tygge-synke-evne. Det er vigtigt, at madens konsistens er tilpasset den enkelte borgers behov for at sikre tilstrækkeligt indtag af kalorier og protein. I anbefalingerne for dansk institutionskost 2015 anbefales 3 typer af mad med modificeret konsistens: Blød kost, gratinkost og cremet kost. Sygehuse, plejeboliger og madservice bør kunne tilbyde alle 3 typer [2] Den rette konsistens er ofte helt afgørende for om maden bliver spist og dermed om borgeren får den næring, der er behov for. Der findes forskellige gradueringer af konsistensjusteret mad og man skelner mellem blød, gratin og cremet konsistens. De 3 forskellige gradueringer af konsistensjusteret mad fremgår af tabel 1.

Ifølge Anbefalingerne for den danske institutionskost [2] bør cremet kost ikke anvendes som fuldgyldig ernæring og vil altid skulle suppleres med sondeernæring

 

Tabel 1: Oversigt over forskellige konsistenser af madKonsistens_Mad_tabel01akEn nærmere beskrivelse af håndtering af de forskellige konsistenser kan læses her

Konsistensjusterede drikkevarer

Konsistensjusterede drikkevarer kan gives til personer med tygge-synke-problemer for at undgå fejlsynkning. Fortykkelse af væske nedsætter tempoet på væsken så der lettere kan lukkes af til luftvejene i forbindelse med indtagelse af drikkevarer. Den enkelte borgers behov for konsistensjusterede drikkevarer beror på en individuel vurdering.

Kalorier kan drikkes; endda uden at give samme mæthedsfornemmelse, som mad. For ældre med lille appetit og som har behov for kost til småtspisende, er drikkevarer derfor et centralt element i at sikre et tilstrækkeligt dagligt energiindtag. Dette gør sig i høj grad også gældende for ældre med tygge-synke-problemer. Denne gruppe bør tilbydes kost til småtspisende – i en konsistensjusteret udgave – og har stor gavn af, at få energi via drikkevarer. Et generelt princip for drikkevarer til personer med behov for kost til småtspisende er, at man med fordel kan tilbyde energirige mælkeprodukter, der både kan tilgodese behov for energi og protein.

Man skelner mellem 4 forskellige drikkekonsistenser. Beskrivelse af - og eksempler på de 4 forskellige drikkekonsistenser fremgår af tabel 2. Den umodificerede, naturligt tynde tilbydes til ældre med normal tygge-synke-funktion imens de øvrige konsistenser tilbydes ældre med varierende grad af tygge-synke-problemer. Den enkeltes behov for graden af konsistensjusteret væske tilbydes altid på baggrund af en egentlig vurdering af tygge-synke-evnen.

Drikkevarer kan variere naturligt i konsistensen, idet nogle drikkevarer er naturligt tynde og andre er naturligt tykke. Derudover kan anvendes fortykningsmiddel til modificering af konsistensen af en drikkevare. Konsistensjustering af drikkevarer, kan ikke sættes på formel, da forskellige omstændigheder påvirker det endelige resultat. Den endelige fortykning af drikkevaren afhænger bl.a. af det enkelte fortykningsmiddel, den temperatur, der er i rummet samt hvor lang tid, at drikken står inden den serveres. Der er derfor ikke udviklet anvisninger eller opskrifter på konsistensjusterede drikkevarer i denne kogebog. I stedet anbefales brug af ”gaffel-testen” til vurdering af den væskekonsistens, der klargøres til den enkelte borger. Beskrivelse af ”gaffel-testen” for de 4 drikkekonsistenser fremgår ligeledes af tabel 2.

Tabel 2: Oversigt over drikkekonsistenserDrikkeKonsistenter_Tabel01ak

 

[2] Anbefalinger for den danske institutionskost. Sundhedssturelsen, DTU Fødevareinstituttet og MIljø- og Fødevareministeriet 2015.