Hvad er dysfagi?

Bliv klogere på dysfagi, som er problemer med tygge-synkefunktionen, og hvordan du som fagperson kan øge sikkerheden, trivslen og livskvaliteten for borgere med tygge- og synkeproblemer.

Dysfagi giver problemer med at spise og drikke og kan ramme svækkede ældre med lavere muskelstyrke og kan opstå ved en række sygdomme som fx hjerneblødning, cancer og demens.

Mange ældre på plejehjem har dysfagi i én eller anden grad. For den enkelte borger kan det have store og alvorlige konsekvenser i form af fx fejlsynkning. Mad og drikke, der ender i lungerne, kan resultere i gentagne lungebetændelser og indlæggelser.

Problemer med at tygge og synke kan også resultere i, at man ikke får nok at spise og drikke. Derved opstår der risiko for dehydrering, fejl- og underernæring samt tab af fysisk, social og mental funktionsevne. 

Alle faggrupper har en rolle

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har fokus på at øge sikkerheden, trivslen og livskvaliteten for de mange ældre med dysfagi. Dette kræver en individuel tilgang til den enkelte borger og involvering af mange forskellige faggrupper.

Opsporing og vurdering

Medarbejderne, der har den daglige kontakt med borgeren, skal kunne reagere på tegn på dysfagi hos den enkelte borger. Hoste, madrester i munden og hyppige lungebetændelser er alle eksempler på tegn på, at borgeren kan have tygge- og synkeproblemer.

Opsporingen af eventuel dysfagi hos den enkelte borger, bør give anledning til en nærmere vurdering af borgerens tygge-synke-evne. Selve vurderingen kan foretages af personale med særlig viden og kompetencer indenfor området. 

Eksempler på tegn på dysfagi:

  • Spiser langsomt
  • Har lille appetit og vægttab
  • Ændrer spisevaner, fx skærer skorperne af brødet eller undgår kød
  • Har tendens til at savle
  • Trækker sig fra fælles måltider
  • Hoster eller rømmer sig - før eller inden indtagelse af mad og drikke
  • Har en stemme, der raller, er hæs eller lyder 'våd'
  • Har madrester i munden
  • Bliver forpustet i forbindelse med indtagelse af mad og drikke
  • Har gentagne lungebetændelser 
  • har svært ved at holde hovedet oppe i forbindelse med indtagelse af mad
  • Har brug for hjælp til at spise og drikke
  • Er småtspisende
  • Synker sjældent og/eller med problemer.

Afhjælpning af dysfagi hos den enkelte borger

Der kan tilbydes forskellige former for afhjælpning af dysfagi. De enkelte indsatser tilbydes altid på baggrund af vurderingen af den enkelte borgers tygge-synke-funktion.

Afhængig af den enkeltes behov kan fx tilbydes et individuelt genoptræningsforløb, hvor borgerens tygge-synke-evne trænes. Det kan også være indsatser, hvor der ydes støtte i form af hjælpemidler, holdningskorrektion eller støtte til måltidet. Tandpleje og ernæringsterapi er også indsatser, der bør overvejes.

Mad og drikke med modificeret konsistens, også kaldet dysfagidiæt, er oftest nødvendigt. Dysfagidiæt gives med det formål at forhindre, at der sker fejlsynkning, og maden ender i luftvejene. Desuden kan det understøtte, at borgerne får den næring, de har behov for. Det er vigtigt at tænke madens smag, udseende og anretning ind, da det kan være afgørende for, om borgeren har lyst til at spise maden. 

Dysfagidiæt kan gives med forskellige gradueringer. Tilbud om mad og drikke med modificeret konsistens kan være et midlertidig eller permanent tilbud – afhængig af om det er muligt at afhjælpe borgerens tygge- og synkeproblemer på anden måde. 

Liste over opfølgende indsatser:

  • Mad og drikke med modificeret konsistent (dysfagidiæt)
  • Individuelt genoptræningsforløb
  • Supervision af plejepersonale
  • Sondeernæring og sondesupplering
  • Omsorgstandpleje
  • Støtte til måltidet
  • Ernæringsterapi
  • Hjælpemidler
  • Mundpleje
  • Sidestilling og holdningskorrektion.